Skab bedre bundlinje med øget fokus på økonomi

Bedre bundlinje eller indtjening betyder at der er flere penge i overskud fra din virksomhed, der kan bruges til udvikling, til investeringer, opsparing eller til mere løn til dig eller dine medarbejdere.

Bedre bundlinje skabes ved en øget produktivitet dvs. omsætning – uden at dine omkostninger til drift af din virksomhed øges i samme takt. På den måde bliver din indtjening højere.

I dette blogindlæg kan du læse om;

Øget produktivitet når du eller I har travlt

Ofte løber vores virksomheder af med os, vi har travlt med den daglige drift og bliver let opslugt af alle de mange detaljer vi som ejerledere, selvstændige og iværksættere skal have styr på.

Hvis du, som ejer eller direktør har for travlt, så vil eventuelle medarbejdere eller freelancere også have travl og dermed risikerer du, at spænde ben for væksten og øget produktivitet.

Øget produktivitet betyder, at du som ejer eller I som virksomhed kan levere mere til jeres kunder. Det kan I gøre på forskellig vis, og afhængig af hvilken metode eller måde I vælger, vil jeres indtjening enten stige, falde eller være uændret.

 

Driften af virksomheden afhænger af den fase din virksomhed er i

Alle virksomheder bevæger sig igennem forskellige faser, fra de er helt nystartede til de har vokset sig store og mere komplicerede i driften og strukturen.

Hver fase har nogle særlige kendetegn og flaskehalse, der skal overkommes for at virksomheden kan komme op på næste niveau. De faser har jeg ud fra mine mange år som økonomisk rådgiver inddelt i:

Uanset hvilken fase din virksomhed er i, skal den igennem de samme steps for at skabe bedre bundlinje og indtjening;

Værktøjer til bedre bundlinje og indtjening

Din virksomheds omsætning kan være stabil, høj og tilfredsstillende og alligevel er din bundlinje og resultat ikke højt nok.

Der er nogle steps, du kan tage, for at skabe vækst i din forretning – ikke kun nu, men også om 5 år eller om 10 år. Du skal skabe et solidt fundament i din grundforretning. Herfra kan du vækste i den retning, der passer til dig og din virksomhed, og maksimere det økonomiske overskud.

 Step 1 Sæt dit mål

Ofte har vi for travlt og det ender med, at det er kunderne, der styrer vores virksomhed. Hvad styrer du din virksomhed efter? Det er vigtigt, at du har noget at styre din virksomhed efter. Uden en målsætning er det svært at styre og lede hen imod noget. Og du risikerer, at du ikke ender der, hvor du ønsker. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at overveje, hvor du gerne vil hen med din virksomhed, både på kort sigt og på lang sigt. Et mål kan være, at du gerne vil gå på pension om 10 år OG fortsat leve som du gør nu, eller det kan også være, at du drømmer om at sælge din virksomhed på et tidspunkt.

Men dine drømme er ikke nok til at styre din virksomhed, og derfor skal vi i dybden med mål og delmål. Ved at fokusere på dine mål, kan vi optimere det økonomiske potentiale din virksomhed har. Det giver dig overblik, fokus og retning, så du ved, at du arbejder i den retning, der er helt rigtig for dig og for din virksomhed.

Step 2 skab overblik over din økonomi

Andet trin er at skabe overblik over din økonomi. Der ligger an masse mindre steps i den opgave.

Det er et af de mest afgørende trin, fordi din økonomi danner grundlaget for driften af din virksomhed, både når du tager kortsigtede og langsigtede beslutninger. Men din økonomi i virksomheden hænger også sammen med din privat økonomi. For det første fordi de 2 økonomier hænger sammen og er der overskud det ene sted, er der oftest også overskud det andet sted – og omvendt. Det er fordi, at de eventuelt gode eller dårlige vaner, du har i din privatøkonomi, dem har du også i din virksomhedsøkonomi. Du skal, som virksomhedsejer både have overblik over din virksomhedsøkonomi og din privatøkonomi – så du kan skrue op og ned for dem efter behov. Hvis du har gæld til skat, moms, kreditorer eller udfordringer med din likviditet, er det også afgørende at kende økonomien i detaljer, så du ved, hvordan du kan betale tilbage eller rette op på likviditeten.

Derfor skal du kende dine tal og derfor skal du ikke kun fokuserer på dine indtægter, men også på dine omkostninger, så de ikke løber løbsk. Når det går godt i samfundet, i din branche eller bare i din virksomhed, er det let at skrue op for ikke nødvendige omkostninger. At bruge rigtig mange penge på markedsføring eller på at øge salget yderligere er også vigtigt. Men det er endnu vigtigere at vide, at den øgede omsætning ikke må medfører lige så mange nye omkostninger – fordi du så løber hurtigere uden at få flere penge i hånden i sidste ende.

Når du får mere travlt, er der større sandsynlighed for, at du mister overblikket og køber ind i for dyre løsninger. Med en virksomhed du skal have i mange år, så vil du opleve både opgangstider og nedgangstider -og hvis du ikke opsparer likviditet i opgangstider, så er der ikke noget til at stå imod med i nedgangstider.

Her tænker jeg ikke kun på finanskrise eller Corona krise, men en krise i din branche eller lokalområde – en kunde der går konkurs, en leverandør der fejler eller du begår en fejl. Det kan også være en syg medarbejder eller lign. Der kan altid ske noget uventet. Vi kan naturligvis ikke altid være klar på alt uventet – men vi kan gøre vores til, at vi kan klare os bedst muligt igennem en eventuel krise.

Du skal vide, hvor dine indtægter kommer fra, hvilke produkter eller ydelser du tjener mest på – og hvilke produkter du tjener knap så meget på. Hvordan hænger dit produktmiks eller ydelsesmiks sammen, dvs. Er der mulighed for mersalg, når du laver et salg.

Mange virksomhedsejere nedprioriterer denne del, fordi de mener, at de allerede har styr på det. Men hvis du ikke har de resultater, du ønsker dig, kan der være mere at hente, der hvor du er nu. Hvordan ser det reelt ud i din virksomhed? Økonomisk, opgavemæssigt, ressourcemæssigt. Hvor tjener du dine penge og hvordan kan der skabes nogle hurtige økonomiske resultater, så du med det samme kan se, at der sker noget på bundlinjen?

Jeg har tidligere arbejdet med kunder, der ved at hæve deres priser en lillebitte smule, kunne øge deres resultat enormt. Hvis du sælger utroligt mange units, f.eks. på en restaurant, timer eller mindre varer – så er det ikke ret store prisændringer, der skal til, før det gør en stor forskel. Og det samme gælder naturligvis på omkostningssiden.

Step 3 – Øg din omsætning

Som jeg allerede har nævnt, er der altid et sted i en virksomhed, hvor der kan omsættes for flere penge. Det afgørende er, at omkostningerne ikke følger med og æder hele resultatet op. Det kan være svært at se det indlysende selv, fordi vi har en masse følelser med i vores virksomheder – og derfor er det økonomiske overblik og analyser afgørende at lave. Det er her afgørende, at vi tager følelserne ud af business, og ser rationelt på tallene, særligt hvis der ikke er penge nok.

Det er vigtigt, at du kender dine kunder og dit marked, så du kan bruge mindst mulige penge på at markedsføre dig og på at få solgt dine produkter eller ydelser.

Dine salgskanaler skal være skarpe, så du ikke spilder din tid på kunder, der ikke bliver til noget, eller at du får for mange reklamationer eller lignende. Systemer og struktur er afgørende for, at du ikke bliver flaskehals for væksten.

Step 4 – Brug penge så de yngler

Enhver virksomhed i vækst har behov for penge på kontoen.

Med en forståelse af dit regnskab, når du har dannet dig et overblik – vil du hurtigt kunne identificere dine pengeslugere.

Struktur, system og en forståelse af hvordan dit forbrugsmønster er, er nøglen til at bruge dine penge på det, der giver dig størst mulig omsætning. Derfor er dit forbrugsmønster vigtigt at forstå. Du har brug for overblik så du fremover bruger dine penge på det, der giver dig flere penge. Det gælder også i din privatøkonomi, så virksomheden og din egen økonomi hænger sammen.

Step 5 – konsolider din forretning, og opnå frihed

Mange virksomhedsejere løber så hurtigt, for at tjene penge nok, at de ikke får stoppet op og sat de rentable strukturer og systemer op. Hvis du løber hurtigt, og ikke får uddelegeret det, der kan uddelegeres, bliver du ved med at tjene det samme, som du gør nu.

Gør dig selv mere og mere overflødig. På den måde kan du få tid til det, der virkelig kan få væksten til at boome. Jo mere struktur og system, der kan laves i din grundforretning, jo bedre er muligheden for dig til at øge din indtjening endnu mere. Når din grundforretning kører optimalt, kan du have ro i maven over økonomien og dermed lede din forretning med overblik.

En langsigtet strategi skal indeholde et element af, hvordan du kan frigøre dig fra den daglige drift, og dermed træde ind i rollen som virksomhedsejer.

Blogindlæg.

Vil du have gratis tips og tricks til hvordan du udvikler din virksomhed?

Læs de seneste blogindlæg eller;

Lær at vende kritik til din fordel

Jeg har altid frygtet kritik. I mit professionelle liv, først som ansat revisor og siden ..

10 tips til økonomisk frihed i din privat økonomi

Der er ting, der er vigtigere end at have mange penge! Det er, at have ro i maven og..

Interesseret i at finde ud af hvad jeg kan gøre for din virksomhed?

Tilmeld dig mit webinar, og find ud af hvad vi sammen kan gøre for at vækste din virksomhed.

Få genvejen til en business du kan være stolt af HER

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, der udkommer en gang om ugen

Tak for din tilmelding!

Pin It on Pinterest