Opnå bedre bundlinje ved at fjerne det der bremser væksten i din virksomhed

I takt med at din forretning vokser, opstår der flaskehalse for væksten. Det vil sige, at strukturer i din forretning ikke er stærke nok til at løfte den øgede aktivitet i din forretning, og dermed spænder du og din virksomhed ben for jer selv og bliver flaskehals for væksten i din forretning.

Flaskehalsen kan være dig selv, men det kan også være likviditet, systemer, økonomi eller noget helt tredje. Det er forskellige steder flaskehalse opstår afhængig af størrelsen af din virksomhed. Som virksomhedsejer har du mange bolde i luften, og skal både bevare det store overblik samtidig med, at du skal have styr på den daglige drift. Derfor kan det være en udfordring at se hvor flaskehalsen i din forretning er.

Her vil jeg gennemgå, hvor flaskehalse oftest opstår i de forskellige faser i din virksomheds liv;

Opstartsfasen; driften af virksomheden tager din tid

I opstartsfasen er der mange spørgsmål, til virksomhedsform, koncept og lovgivning. Der er mange detaljer, der skal tages stilling til. Hvis du ikke har startkapital til at købe dig til hjælp, kan det være krævende at skulle tage en masse beslutninger alene.

Nogle virksomhedsejere får dårlige, gratis råd fra venner og familie, i stedet for at gå all in og kommer rigtig godt fra start.

Lønmodtagerfasen; Fokus på indtjening

Når du, som selvstændig, virksomhedsejer eller ejerleder, er i lønmodtagerfasen, er du reelt ansat i dit eget firma. Det betyder, at du tager dig af den daglige drift, og reelt arbejder som om du var ansat i virksomheden. Samtidig skal du OGSÅ tage dig af ledelsen, både af dig selv og evt. andre. Du er ansvarlig for udvikling, økonomi, kundekontakt, salg og skal tage alle beslutninger selv.

Derfor har du altid for lidt tid, og for få penge til alt det du gerne vil.

Der vil være opgaver, der ikke bliver løst, og derfor er benhård prioritering livsnødvendigt i lønmodtagerfasen. Så længe din omsætning ikke er stor nok, og du ikke kan se en vej ud så er pengemanglen risikoen for at din motivation og kreativitet svigter. Sandheden er, at mange giver op i denne fase, medmindre de får hjælp til at prioritere deres tid og penge, og samtidig øge motivationen, tilliden og troen på, at det kan lykkes.

Ejeren er selv flaskehals for væksten på grund af de strukturer, der er skabt, og som tilbageholder væksten i virksomheden.

Her starter de fleste virksomheder, særligt soloselvstændige kan være i lønmodtagerfasen længe, og nogle foretrækker at blive her resten af deres tid som selvstændig. Hvis du har ansatte, er det essentielt for din overlevelse, at komme videre til lederskabsfasen hurtigst muligt.

 

Hvis du vælger at blive i lønmodtagerfasen, skal du være opmærksom på det her

Nogle selvstændige vælger bevidst at blive i lønmodtagerfasen. Det kan der være mange grunde til; f.eks. at de er tilfredse med at tjene til deres egen løn, at de ikke ønsker at have ansatte, at de ikke ønsker større synlighed og ansvar eller at de er tilfredse, hvor de er.

Hvis du er glad for og tilfreds med at være i lønmodtagerfasen, og ønsker at bliver der – skal du være særligt opmærksom på følgende:

  • at du sætter til side til moms, skat og lønsum
  • at du altid har et godt overblik over dit resultat
  • at du ved hvad du skal gøre, hvis omsætningen falder
  • at du har ekstra likviditet til ”dårlige” tider

Er det forvirrende? Vi har løsningen HER

Er du glad og tilfreds med at være i lønmodtagerfasen?

Så vær opmærksom på:

 

  • at du sætter til side til moms, skat og lønsum
  • at du altid har et godt overblik over dit resultat
  • at du ved hvad du skal gøre, hvis omsætningen falder
  • at du har ekstra likviditet til ”dårlige” tider

Hvis du er klar til at steppe op i lederskabsfasen

Når du vil ud af lønmodtagerfasen, skal du, som virksomhedsejer, selvstændig, SOLO selvstændig eller iværksætter steppe op som leder. Du skal lære hvad det vil sige at drive en virksomhed, og du skal vide hvad der giver dig ro i maven.

Eksplosiv vækst i lønmodtagerfasen kan lukke din virksomhed, hvis du ikke har lært, hvordan du skal håndtere det. Forestil dig et øjeblik at din omsætning blev fire doblet i morgen – hvad ville der så ske?

Kan din virksomhed håndtere det?

Lederskabsfasen – skarp på øget produktivitet

I lederskabsfasen tager virksomhedsejeren det lederskab, der skal til at drive virksomheden videre. Det kræver et stort overblik, og følelsen af ansvar bliver større.

Afhængig af branche og forretningsmodel skal du have ansatte eller freelancere til at hjælpe dig. Arbejdsmængden bliver for stor, samtidig med, at der er brug for flere forskellige kompetencer. Du er som virksomhedsejer, dygtig til noget, men kan ikke løse alle opgaver bedst, hurtigst og billigst. Dermed risikerer du, at blive flaskehals i salg, levering og administration.

Hvis du udelukkende sælger online, f.eks. kurser eller via en webshop, vil du have brug for hjælp til f.eks. markedsføring, det tekniske ste up eller besvarelse af kundehenvendelser.

Hvis du sælger timer eller har en produktionsvirksomhed, har du brug for flere hænder til at udføre arbejdet, altså den daglige drift af virksomheden.

Dermed bliver din organisation større, og kræver, at du kan bevare overblikket.

Investeringer er nødvendige for den fortsatte vækst, og der kommer meget større fokus på økonomien. Udfordringerne i lederskabsfasen er at holde fokus på strategien, at slippe kontrollen, at uddelegere og finde de rigtige medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det bliver mere komplekst at tage beslutninger, og der opstår flaskehalse i levering og logistik. Organisationen bliver større mere uoverskuelig og kræver derfor mere ledelse. Ofte er likviditet en udfordring i forbindelse med de nye investeringer og satsninger, der koster penge.

Vækstfasen – bedre bundlinje

I vækstfasen er fundamentet lagt, strukturerne på plads og der kan vækstes uden at det går ud over kvaliteten i leveringer af produkter eller ydelser. Økonomien er der overblik over og strategien er lagt fast, likviditet er en udfordring, men der er skabt en løsning på det, og virksomheden bliver skalerbar. De forskellige flaskehalse der kan opstå i vækstfasen identificeres og løses en for en ved at systemer og strukturer styrkes.

Her er den største fare, at det går for godt og at ejerkredsen bliver ”overmodig”. Når der er penge på kontoen og i kassen, bliver der ofte brugt mere. Det er naturligvis vigtigt at fejre sin succes, men der skal stadig være fokus på strategi og økonomi. Større investeringer skal tænkes igennem og et øje på likviditeten er stadig afgørende for virksomhedens langsigtede overlevelse.

Konsolideringsfasen

I konsolideringsfasen er virksomhedsejeren fri i den daglige drift, og det er de ansatte, der reelt tjener pengene ind i virksomheden. Ejeren laver de strategiske overvejelser, enten som direktør eller i bestyrelsen og sætter retningen for virksomheden. Udfordringen i denne fase er, at finde de rette ledere der kan styre virksomheden i ejerens ånd. Det er også en udfordring, at beholde følingen og styringen af virksomheden, da ejeren lettere mister forståelsen for markedet, når ejeren ikke er i direkte daglig kontakt med kunder, leverandører og de ansatte. Men ejerens erfaring skal videregives, det er afgørende for virksomhedens fortsatte succes.

Er du i tvivl om, hvilken fase du og din virksomhed er i, eller er du klar til at rykke til næste fase?

Så book en uforpligtende session HER.

I sessionen taler vi om, hvad du drømmer om at opnå i din virksomhed. Jeg tager dig igennem min proces der vil klarlægge:

  • Hvilken fase din virksomhed er i
  • Hvad der bremser for væksten i din forretning
  • Hvordan du kan skalere hurtigt

Blogindlæg.

Vil du have gratis tips og tricks til hvordan du udvikler din virksomhed?

Læs de seneste blogindlæg eller;

Lær at vende kritik til din fordel

Jeg har altid frygtet kritik. I mit professionelle liv, først som ansat revisor og siden ..

10 tips til økonomisk frihed i din privat økonomi

Der er ting, der er vigtigere end at have mange penge! Det er, at have ro i maven og..

Interesseret i at finde ud af hvad jeg kan gøre for din virksomhed?

Tilmeld dig mit webinar, og find ud af hvad vi sammen kan gøre for at vækste din virksomhed.

Få genvejen til en business du kan være stolt af HER

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, der udkommer en gang om ugen

Tak for din tilmelding!

Pin It on Pinterest