GUIDE: 5 steps til en bedre bundlinje

Din virksomheds indtjening skal sikre økonomisk overskud. En god bundlinje er din virksomheds nøgle til at kunne udvikle, investere, opspare eller give lønstigninger til dig selv eller dine medarbejdere. Her giver jeg fem trin til en bedre bundlinje.

Som virksomhedsejer skaber du en bedre bundlinje ved at øge din produktivitet og dermed din omsætning. Men det er vigtigt, at dine omkostninger ikke stiger i samme tempo. På den måde bliver din omsætning højere.

Jeg vil her gennemgå de fem steps til en bedre bundlinje:

  1. Sæt dit vækstmål
  2. Skab overblik over din økonomi
  3. Sælg mere
  4. Fokuser på ROI
  5. Skab din egen frihed

Step 1: Sæt dit vækstmål

Det første skridt mod at nå resultaterne, indtjeningen og bundlinjen, du drømmer om, er at blive bevidst om, hvad du konkret gerne vil opnå.

Som virksomhedsejere har vi ofte så travlt med den daglige drift, at vi nedprioriterer vækst og styring af virksomheden. Derfor skal du kunne besvare et spørgsmål. Hvad styrer du din virksomhed efter?

Uden en målsætning er det svært at styre og lede vejen mod dine mål. Det er vigtigt, at du bruger tid på at overveje, hvor du gerne vil hen med din virksomhed både på kort og lang sigt. Overordnede mål og drømme er ikke nok til at skabe retning for din virksomhed. Derfor skal du gå i dybden med mål og delmål.

Det vil give dig det overblik og fokus, der skaber den helt rigtige retning for dig og din virksomhed.

Step 2: Skab overblik over din økonomi

Det næste skridt er at skabe overblik over din virksomheds økonomi. Det er et afgørende trin, fordi regnskab og økonomi er en af de vigtigste informationskilder til vækst i din virksomhed. Din virksomheds økonomi skal være det trygge fundament, du træffer gode beslutninger på.

Mange virksomhedsejere nedprioriterer overblik over økonomien. Men hvis du er utilfreds med resultaterne i din virksomhed, er du nødt til at starte med det helt grundlæggende:

 

  1. Har du styr på dit bogholderi og regnskab?
  2. Har du overblik over din indtjening og din økonomi? Hvad med dine opgaver og ressourcer?
  3. Hvor tjener du dine penge?
  4. Hvordan kan du skabe nogle hurtige økonomiske resultater, så du med det samme kan se, at der sker noget på bundlinjen?

Alt det skaber tilsammen et godt overblik og et solidt grundlag for vækst. Dermed opnår du lettere en bedre bundlinje i din virksomhed.

Step 3: Sælg mere

For at kunne sælge mere, skal du vide, hvor din indtjening kommer fra. Det vil sige, hvilke produkter eller ydelser du tjener mest på, og hvilke du tjener knap så meget på. Du skal lægge dit fokus, hvor din indtjening er højest.

 Dine salgskanaler og tragter skal være skarpe, så du ikke spilder din tid på kunder, der ikke bliver til noget, eller på reklamationer og lignende. Systemer og struktur er afgørende for, at du kan omsætte mere, uden at der opstår flaskehalse.

 Det er vigtigt, at du kender dine kunder og dit marked, så du kan bruge færrest muligt penge på at markedsføre din virksomhed og salg af dine produkter eller ydelser.

 Med din målsætning på plads, overblik over din økonomi og indsigt i, hvor din indtjening er størst, er det langt lettere for dig at sælge mere.

Step 4: Fokuser på ROI

ROI betyder Return of Investment. Det vil sige afkastet på dine investeringer og omkostninger. Når din omsætning stiger, får du mere travlt. Derfor får du brug for flere ressourcer udefra til at hjælpe dig. Når du selv knokler for at følge med, har du ikke tid til at undersøge hvilken løsning, der giver dig størst ROI, eller er den bedste for dig. Dermed er der større risiko for, at du mister overblikket og indkøber løsninger, der ikke hjælper dig.

For at skabe en bedre bundlinje er det afgørende, at omkostningerne ikke stiger i takt med din omsætning. Ellers ender du med den samme bundlinje.

Det kan være svært at se det indlysende selv, fordi vi har en masse følelser investeret i vores virksomheder. Derfor er meget vigtigt, at du har økonomisk overblik og analyserer din virksomhed. Et rationelt blik på tallene hjælper dig med at adskille følelser fra forretning. Dermed tager du også beslutninger, der er økonomisk funderede.

Step 5: Skab din egen frihed

Mange virksomhedsejere løber så hurtigt for at tjene penge nok, at de ikke får stoppet op og sat ansatte, systemer og strukturer på plads. Hvis du løber hurtigt og ikke får uddelegeret det, der kan uddelegeres, forbliver din indtjening – og dermed din bundlinje – den samme.

 Som virksomhedsejer skaber du selv din egen frihed, og den kommer helt naturligt, når din grundforretning kører optimalt. Dermed kan du slippe kontrollen, have ro i maven over økonomien og lede din forretning med overblik.

 En langsigtet strategi skal indeholde et element af, hvordan du kan frigøre dig fra den daglige drift og træde ind i rollen som virksomhedsejer. 

Blogindlæg:

Til dig, der gerne vil vide mere om bedre bundlinje, økonomi og strategi

Her på bloggen deler jeg ud af min viden omkring økonomi, vækst og meget mere. Du kan læse mine seneste blogindlæg her.

Bestyrelseskandidat Louise Voss

Hvad kendetegner egentlig godt bestyrelsesarbejde? Som jeg ser det, findes der to ..

Sådan opnår du din økonomiske frihed

Økonomisk frihed betyder ikke det samme for os alle. Derfor er det også forskelligt,..

Få tips I din indbakke til at skabe en virksomhed, du kan være stolt af

Her kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, så du en gang i ugen kan modtage tips og viden omkring økonomi og vækst direkte i din indbakke.

*Bare rolig, jeg lover, at jeg kun sender dig ting, du kan bruge til noget (nul spam) og jeg videregiver selvfølgelig ikke dine oplysninger til 3. parter.

Få genvejen til en business du kan være stolt af HER

 Tilmeld dig mit nyhedsbrev, der udkommer en gang om ugen

Tak for din tilmelding!

Pin It on Pinterest